Klubben For De Fede Bliver Lavement den næste formand???
Tips og Tricks
Af Broder Jamon:

Nogle former for fast-food er ikke specielt fedende. Andre er derimod de rene fedtbomber. Så her nævner jeg lige de 10 mest fedende slags fast-food, så der ikke sker uheldige misforståelser.

  • Croissant med hønsesalat.
  • 2 stk. ristede pølser.
  • Flæskesvær.
  • Chickenburger.
  • Flutes med smør og ost.
  • Friturestegt kylling.
  • Osterejer og barbecuechips.
  • Ribbenstegsandwich.
  • Hapsdog og bigburger.
  • Franske kartofler.


Af Broder Brie:

Alt for mange mennesker går op i, hvorledes man holder vægten nede. Det vil sige, at tåberne ustandselig er på slankekur, hvilket i Fransk Club regi er et fremmedord. For dem går det simpelthen ud på være slank og at udgå de ellers dejlige deller. Men i Fransk Club er det jo lige modsat, da samtlige medlemmer hele tiden tænker på at blive ualmindelig dejlig stor og fed. Dog hjælper det ikke noget, hvis man kun er i stand til tænke på fedme og ikke er i stand til at gennemføre en fedekur. Dette kunne f.eks. skyldes, at man er ny og uerfaren, spiser de forkerte ting eller bevæger sig for meget. Denne artikel er en hjælp til dem, som synes, at det er meget svært at blive rigtig fed eller til andre som har behov for nogle gode ernæringsråd. Artiklen tager udgangspunkt i et eksperiment, som jeg udsatte mit hellige legeme for og resultatet viste en BRT-forøgelse på ca. 25%.

For at blive dejlig fed må man undgå al unødig motion. Faktisk bør man kun bevæge sig, hvis hensigten er at skaffe noget mad. Mange mister uerstattelige BRT bare fordi de synes, at en lille spadseretur ikke kan forvolde nogen større skade; men det gør det. Man må ligeledes sørge for at spise for meget ved samtlige måltider. Det vil sige, vær ikke bange for at foræde dig, da det kun er i starten, at kroppen kan gøre vrøvl. Hurtigt vil kroppen opfatte det som en selvfølge, at du spiser for meget og til sidst kræver den faktisk, at du overdriver din indtagelse af fødevarer. Dernæst må man godt købe masser af gode varer til mellemmåltiderne, da det er utroligt vigtigt, at ordøjelsessystemet er i gang. Eksempler på et godt mellemmåltid er flødekager, chips, skinkesalat eller en 500 grams engelsk bøf.

Det er selvfølgelig en fordel, hvis man finder sig en partner, som er mindst ligeså overvægtig som sig selv. Derved kan man bakke hinanden op og nu er der to, som kan komme med gode forslag til fordelagtige tidspunkter for mellemmåltiderne. Yderligere kan der opstå en indbyrdes konkurrence om hvem, som tager flest BRT på.

Selve måltidet er meget vigtigt når man ønsker at blive fed og kigger man på F.C.´s behovspyramide kan man se, hvad et fedt måltid skal bestå af.

Behovspyramiden skal ses på den måde, at det er de nederste former for mad som kroppen skal have mest af. Dernæst må man sige, at de midterste madtyper sagtens kan indtages, men de giver bare ikke mest. Toppen af pyramiden er eksempler på, hvad man der faktisk kan kaldes for strengt forbudt. Er du i tvivl så medbring F.C.´s Behovspyramide og du er i sikre hænder.

Man bør ligeledes ved alle former for fødevareindkøb sørge for at læse varedeklarationen meget grundigt og finde de varer, som indeholder mest fedt. Adskillige BRT kan gå til spilde ved disse fejlindkøb. Mine forskningsresultater har endvidere vist, at det er vigtigt at kunne forholde sig til en Ernæringscirkel.

Diagramobjekt Ernæringscirklen

Ernæringscirklen giver retningslinien for, hvad en fødevare bør indeholde. Som det ses er det meget vigtigt med et højt fløde-, palmin- og fedtindhold. Ernæringscirklen er meget nyttig ved indkøbsture.

Har man svært ved at se, hvordan denne fedekur skal kunne lykkes, er det en meget god hjælp, hvis man en gang om ugen sætter sig et mål for, hvor meget man skal nå at tage på. Disse mål vil holde kuren i gang og man kan ligesom se meningen med at udsætte sit krop for dette helvedes madorgie.

Det er desuden vigtigt ikke at gå sulten i seng og man bør altid sørge for at have lidt godt til natten. Det er altid godt at vågne op og få øje på f.eks. en Rittersport eller noget lunkent piskefløde.

Diagramobjekt Den ideelle vægtudvikling

Mange bliver først i en sen alder klar over, hvor lækkert det er at være fed, hvorimod andre starter i en tidlig alder. Ja nogle starter i en spæd alder og dette resulterer i et herligt liv. Det ideelle liv er forsøgt vist i ovenstående figur, men husk: Det er aldrig for sent at starte det rigtige fede liv.